Som kunde hos BEAT FABRIKKEN har du mulighed for at booke enetimer med vores instruktører.

Hvis du vil udvikle dig hurtigt og individuelt som danser, så er enetimer et oplagt værktøj til dig. En enetime varer 45 minutter, hvor du kan nå at arbejde på en lang række emner med instruktøren, som du i høj grad selv har medindflydelse på. Bruger du enetimer som en aktiv del af din udvikling som danser, vil du desuden opleve, at dine enetimer i høj grad bliver tilrettelagt som et udviklingsforløb.

Prisen for en enetime afhænger af den enkelte instruktørs priser. Disse bliver fastsat efter instruktørens erfaring og baggrund, og ikke noget som Beat Fabrikken er involveret i at fastsætte.

Du kan læse nærmere om vores instruktører og hvilke stilarter de underviser her.

Når du modtager enetimer, skal der desuden betales floorfee for brug af lokalerne. Ønsker du undervisning i en sal, hvor du er alene med instruktøren, vil floorfee koste mellem 150 og 200 kr. pr. enetime alt afhængig af hvilken sal, der er tilgængelig. Er du i stedet ok med at andre også modtager enetimer eller fritræner i samme sal som dig, kan du nøjes med floorfee på 50 kr. pr. enetime.

Hvis du får planlagt dine enetimer indenfor Beat Fabrikkens fastlagte Fritræning/Enetime-tidspunkter, kan du planlægge enetimer med vores instruktører uden at betaling af floorfee er nødvendigt. Det er her en forudsætning, at du på undervisningstidspunktet er tilmeldt minimum 1 af Beat Fabrikkens hold eller medlem af Aarhus Break Forening (for breakere) eller DanceZone (for sportsdansere) uden restance på tidspunktet for din enetime.

Du kan se hvilke sale og tidspunkter, der er tilgængelig for gratis floorfee her:

Betaling sker direkte til instruktøren i forbindelse med enetimen, og kan ske kontant eller via mobilepay.

 

Du kan i formularen nedenfor forespørge enetimer med en eller flere af vores instruktører. Så snart vi modtager din forespørgsel vil vi efter bedste evne forsøge at imødekomme den eller vende tilbage med forslag på andet undervisningstidspunkt, hvis det ønskede tidspunkt ikke kan imødekommes.


Indsæt navn på danseren, der ønsker en enetime
Indsæt telefonnummer på kontaktpersonen
Indsæt mailadresse på kontaktpersonen
Indsæt navn på instruktøren, der ønskes en enetime med
Indsæt 1-2 datoer og klokkeslæt for den ønskede enetime, så vi bedst muligt kan imødekomme din forespørgsel

Vores Samarbejdspartnere