Synes du, at du har set et par genkendelige ansigter på dine TV-reklamer eller online reklamer på sociale medier? Så har du helt ret!
BEAT FABRIKKENs dygtige instruktører danser i øjeblikket med i Normals landsdækkende reklamer.
Samarbejdet kom i stand ved, at vi blev kontaktet om vi nåske havde nogle dygtige dansere, som kunne have mod på at danse med i en reklamefilm - og det sagde vi selvfølgelig ja til, for hvis der er noget vi har massere af, så er det dygtige dansere, der gerne vil ud og bruge deres dans i den virkelige verden.
I reklamefilmen, som du kan se nedenfor, har vi samlet et kort team Sebastian, med Sebastian Sunesen. Sebastian Laurentius og Sebastian Tviis, der alle har danset mange år hos BEAT FABRIKKEN.
Vi er stolte og glade over at have muligheden for at hjælpe vores dansere med at få nogle gode oplevelser med deres dans, ligesom at vi er meget taknemmelige for den tillid, private virksomheder og TV-produktioner viser os, når de rækker ud til os for at få hjælp til at finde de rette dansere til dem.
Heldigvis er det noget vi ofte oplever og har stor succes med, til stor glæde for både vores dansere og de virksomheder og produktioner, vi hjælper godt på vej.