Hiphop som stilart i dansens verden kommer af den hiphop-kultur, som startede i New Yorks gader i 1970'erne med breakdance, popping og locking. I dag byder stilarten på en masse forskellige aspekter af hiphoppen, såsom popping, house, dancehall, old school hiphop og meget mere.
På grund af hiphoppens brede aspekter og undergenre, tiltaler hiphoppen også mange forskellige. Hos Beat Fabrikken / Stokekbroe Dans tilbyder vi derfor hiphop-hold for både børn og voksne, alle imellem og alle niveauer.
Breakdance er en del af hiphop kulturen, og er en dynamisk dans med massere af energi, power og styrke, og består blandt andet af stilene TOPROCK, UPROCK, FOOTWORKS, POWERMOVES, og FREEZES.
Når vi danser breakdance arbejder vi derfor med de forskellige stilarter indenfor break, ligesom vi arbejder på styrke, fleksibilitet, udholdenhed, balance og rytmeforståelse. Derudover arbejder vi løbende med sammensætningen af de forskellige bevægelser, tricks og akrobatiske bevægelser.
På vores breakhold arbejder vi derfor med at forbedre breakernes danseevner, så de der har lyst og mod på det, kan deltage i forskellige breakbattles.
Hvis du ikke er sikker på, om holdet er noget for dig, kan du booke en gratis prøvetime til holdet.