Contemporary

 

 

Contemporary er en stilart, der i store dele har ligheder med ballet, moderne og jazz, men som i højere grad er frigjort fra de nævnte stilarters regler, da contemporary netop er en stilart, der kombinerer flere stilarter. Vi arbejder derfor med ballettens stærke, kontrollerede og smukke linjer, den moderne dans' flow og følelsesudtryk, og jazzens leg med rytmer og musikalitet. 

På contemporary-holdene arbejder vi derfor både med styrke, fleksibilitet, udholdenhed og balance samtidig med at vi indarbejder musikforståelse og performance til at formidle koreografiernes og musikkens historie med kroppens bevægelser. Vi arbejder derfor også med rummets forskellige niveauer og udvikler danserne i deres spring, spins, floor-work, flows, positioner, kropsholdning og linjer, ligesom vi udforsker hvordan dansernes egen kropsvægt kan indgå som element i koreografien og skabe balance mellem det lette og tunge, og hurtige og langsomme.

Beat Fabrikken / Stokkebroe Dans har desuden contemporary-elite hold, hvor du med resten af dit hold lærer en fælles koreografi, som I deltager i flere turneringer med i løbet af året. Vores elite-hold har derfor et enormt godt fællesskab på grund af timerne i træningssalen, til turneringer og sociale arrangementer i løbet af året. På vores elitehold arbejder vi både med den enkelte danser og hele holdet som helhed, ligesom vi igennem hele sæsonen også arbejder på at styrke dansernes muskler, fleksibilitet, udholdenhed og ikke mindst performance, så vores dansere kan give publikum et show til turneringer og opvisninger.

 

Arresøvej 43
8240 Risskov

Tlf. 5128 0080

e: info@stokkebroedans.dk

CVR:  31563798

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Nogle af dem er vigtige for driften af ​​websiden, mens andre hjælper os med at forbedre dette websted og brugeroplevelsen (tracking cookies).
Du kan selv bestemme, om du vil tillade cookies eller ej. Bemærk, at hvis du afviser dem, kan du muligvis ikke bruge alle funktionerne på siden.